Skip to main content

Om mig

Mads Krarup

Min profil

Som uafhængig og erfaren advokat har jeg specialiseret mig i juridisk rådgivning inden for en række retsområder. Jeg er beneficeret ved retten i Aarhus og ved Vestre Landsret og har gennem mange år opbygget en solid forståelse for de komplekse juridiske problemstillinger, mine klienter står overfor. Min tilgang bygger på faglighed, ærlighed og en strategisk forståelse af juraen, der sikrer mine klienter den bedst mulige rådgivning.

Ansættelsesretslige emner

Jeg har en særlig interesse og ekspertise inden for ansættelsesret og har medvirket som medforfatter til flere bøger på området. Derudover har jeg i en årrække afholdt både interne og eksterne kurser om ansættelsesretlige emner, hvor jeg deler min viden med både virksomheder og juridiske kolleger. Min dybdegående indsigt i arbejds- og ansættelsesret giver mine klienter en væsentlig fordel, når de står over for komplekse sager på dette område.

"Jeg er firmaet"

I mit firma er der ingen mellemled – jeg er firmaet. Det betyder, at jeg personligt varetager alle sager, og mine klienter altid er sikret direkte kontakt og rådgivning fra mig. Denne struktur giver mig mulighed for at tilbyde fleksible prismodeller, en høj grad af tilgængelighed og en direkte, målrettet tilgang til hver enkelt sag. Hvis en sag ligger uden for mine kernekompetencer, sørger jeg altid for at henvise til en dygtig kollega, der kan sikre den bedst mulige håndtering.

FAQ

Hvordan vil du beskrive din tilgang til at arbejde med klienter – hvad er vigtigt for dig i rådgivningen?

Det er vigtigt for mig at være tydelig og direkte i min rådgivning; hvis jeg ikke mener, at klienten har en sag, vil jeg hellere frasige mig sagen end at yde rådgivning, der ikke er værdiskabende for klienten. Herudover bestræber jeg mig altid på at forventningsafstemme – både vedrørende de tidsmæssige aspekter, økonomi og som nævnt forventet resultat.

Hvad kendetegner dig som advokat, og hvordan adskiller din rådgivning sig fra andre i branchen?

Det er kendetegnende for mig, at jeg altid har set retssagsførelse som en central del af det at være advokat. Det opøver efter min opfattelse evnen til at give en troværdig prognose for udfaldet af en sag, når man i en lang årrække har ført netop retssager. Dette adskiller mig som advokat fra en række andre rådgivere – herunder kolleger, der kun sjældent eller aldrig går i retten.

Hvad inspirerer og driver dig personligt i dit arbejde som advokat?

Det er ret enkelt – de gange, hvor man føler, man har gjort en forskel er grundlæggende det, der driver værket. Det er selvfølgelig tydeligst de gange, man vinder en sag for en klient eller opnår et godt forlig; men selv hvis sagen tabes, kan man bidrage ved at give klienten en forståelse af, at processen har været reel, og at sagen er behandlet så godt som det har været muligt.

Hvordan sikrer du, at dine klienter føler sig trygge og godt vejledt gennem hele processen?

Ved tydelighed som anført under spørgsmål et – men også ved at være tilgængelig og søge en ”hands on” tilgang. Når man som jeg ikke kun beskæftiger sig med erhvervsklienter, er det nødvendigt at kunne formidle også juridiske budskaber på en måde, så budskabet er klart for klienten uanset sagstype.