Familieret

Som advokat med speciale i familieret ved jeg, hvor svære og følelsesladede de beslutninger kan være, som følger med en skilsmisse, samlivsophør eller andre ændringer i familiens struktur. Når følelser og jura mødes, er det vigtigt at have en erfaren rådgiver ved sin side.

Denne side giver dig et overblik over dine muligheder og rettigheder inden for familieretten – herunder bl.a. forældremyndighed, bopæl, samvær, og børnebidrag. Mit mål er at sikre, at du føler dig tryg og hørt i processen, samtidig med at vi sam- men arbejder for den bedste løsning for dig og jeres børn. Og ja – det er ”jeres børn”, uanset at I ikke skal bo sammen længere.

Har du spørgsmål eller brug for konkret rådgivning? Du er altid velkommen til at kontakte mig for en fortrolig og uforpligtende samtale.

At skulle navigere i reglerne om forældremyndighed kan være overvældende – især når følelserne er på spil. Det vigtigste at vide er, at du ikke står alene, og at der findes løsninger, der sikrer jeres barns bedste.

Hvordan fordeles forældremyndigheden?
Som udgangspunkt gælder følgende regler:

• Er forældrene gift ved barnets fødsel, har de automatisk fælles forældremyndighed.
• Bor forældrene sammen, men er ikke gift, får de også automatisk fælles forældremyndighed.
• Er forældrene hverken gift eller samlevende, får moderen automatisk forældremyndigheden, medmindre andet aftales.

Det betyder dog ikke, at situationen ikke kan ændre sig. Mange forældre vælger senere at ændre forældremyndigheden for at sikre det bedste for barnet. Dette kan ske gennem enighed – eller via en juridisk proces, hvis uenighed opstår.

Hvis uenighed opstår – hvad gør du?
Hvis du og barnets anden forælder ikke kan blive enige, findes der en klar proces for at afgøre, hvordan forældremyndigheden skal fordeles.

• Første skridt er Familieretshuset, hvor der vil blive forsøgt enighed gennem vejledning og mægling. Målet er at finde en løsning, som begge parter kan acceptere, med barnets trivsel i fokus.
• Hvis det ikke lykkes at blive enige, sendes sagen videre til Familieretten, som træffer en endelig afgørelse – altid baseret på hvad der er bedst for barnet.

Lovgivningen – hvad siger reglerne?
Forældremyndighed er reguleret af Forældreansvarsloven, hvor barnets bedste altid er det centrale princip. Det betyder, at retten ikke blot ser på forældrenes ønsker, men på hvad der giver barnet den bedste opvækst og stabilitet.

Hvis du står over for en udfordring i forbindelse med forældremyndighed, så lad os tage en uforpligtende samtale om dine muligheder.

Et af de første og mest presserende spørgsmål efter en skilsmisse eller samlivsophør er ofte: Hvor skal barnet bo nu? Bopælen har stor betydning for barnets dagligdag, da den påvirker alt fra skolegang og fritidsaktiviteter til sociale relationer og tryghed i hverdagen. Derfor er det afgørende, at beslutningen træffes med barnets trivsel for øje.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, skal de sammen finde en løsning, hvor barnets behov og hverdag kommer i første række. Den forælder, som barnet har bopæl hos, træffer de daglige beslutninger om eksempelvis skole, institution og fritidsaktiviteter. Det betyder ikke, at den anden forælder ikke har betydning, men bopælen skaber en grundlæggende ramme for barnets liv. Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvor barnet skal bo, behandles sagen i Familieretshuset, hvor der forsøges enighed gennem vejledning og mægling. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan sagen sendes videre til Familieretten, hvor en dommer træffer den endelige afgørelse – altid med barnets bedste som det centrale hensyn.

Bopælen kan dog ændres, hvis begge forældre er enige om det, eller hvis en af forældrene anmoder Familieretten om en ændring med begrundelsen, at det vil være til barnets bedste.

Den forælder, som barnet har bopæl hos, modtager typisk børne- og ungeydelsen og har ansvaret for at koordinere de daglige beslutninger. Den anden forælder har som regel samvær med barnet, enten efter aftale mellem parterne eller fastsat af myndighederne.

At finde en løsning på bopælsspørgsmålet kan være en svær og følelsesmæssigt belastende proces. Det vigtigste er at sikre barnets stabilitet og trivsel. Hvis du står i en situation, hvor bopæl er et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor vi kan finde den bedste vej frem for dig og dit barn.

Når forældre går fra hinanden, er det vigtigt at sikre, at barnet fortsat har en god og stabil kontakt med begge forældre. Samvær handler om, hvordan barnet tilbringer tid med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og hvordan dette bedst tilrettelægges for at sikre barnets trivsel. Hvis forældrene er enige, kan de selv lave en aftale om samvær. Hvis forældrene ikke kan blive enige om aftaler vedrørende samvær, behandles sagen i Familieretshuset, hvor der forsøges enighed gennem vejledning og mægling. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan sagen sendes videre til Familieretten, hvor en dommer træffer den endelige afgørelse – altid med barnets bedste som det centrale hensyn.

Der findes tre forskellige typer af samvær som kan tages i betragtning når man laver aftalerne om samvær.

• Regelmæssigt samvær, det er for eksempel hver anden weekend, en gang om ugen eller modeller kendt som alt fra 9-5 til 7-7 ordninger (hvor barnet bor halvdelen af tiden hos hver forælder).
• Udvidet samvær, det inkluderer ferieperioder, højtider og sommerferie, de tidspunkter hvor man har mulighed for at være samme i længere perioder en den regelmæssige samvær, men også religiøse højtideligheder hvor begge parter ønsker at være sammen barnet skal aftales.
• Overvåget samvær, dette er kun en overvejelse hvis man der er bekymring om barnets sikkerhed og trivsel.

Hvis den aftalte samværsordning ikke overholdes, kan sagen genoptages i familie- retshuset for at finde en løsning. I særligt tilfælde kan familieretten også blive involveret og ændre eller håndhæve samværsaftalen. I værste fald kan samvær ophøre, hvis det vurderes at være skadeligt for barnet. Samvær kan ændres hvis forældrene er enige om det. Hvis der opstår nye forhold, der påvirker barnets trivsel, kan en af forældrene anmode familieretten om en ændring af samværet.

At finde en god samværsordning kan være en udfordrende proces, men det vigtigste er at sikre en løsning, der fungerer for barnet. Hvis du har brug for rådgivning eller står i en konflikt om samvær, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Den 1. januar 2025 trådte en ny bestemmelse i forældreansvarsloven i kraft. Det betyder, der efter denne dato i sager, der afgøres efter loven (særligt i samværssager) skal tages hensyn til, om den ene forælder udøver forældrefremmedgørelse. Forældrefremmedgørelse refererer til en situation, hvor en forælder aktivt manipulerer eller påvirker et barn til at afvise eller distancere sig fra den anden forælder. Dette sker ofte i forbindelse med konflikter mellem forældrene, såsom skilsmisser eller stridigheder om samvær og forældremyndighed. Begrebet dækker over forskellige former for psykisk manipulation, hvor den fremmedgørende forælder bevidst eller ubevidst underminerer barnets relation til den anden forælder gennem negative udsagn, adfærd eller handlinger.

En skilsmisse er sjældent nem, men med den rette rådgivning kan du få overblik og sikre dine rettigheder. Uanset om I er enige om at gå hver til sit, eller der er uenighed om vilkårene, er det vigtigt at få styr på både de juridiske og praktiske forhold.

Hvordan foregår en skilsmisse?
I Danmark findes der to måder at blive skilt på:

• Direkte skilsmisse: Hvis I er enige og kan ansøge sammen via Familieretshuset.
• Skilsmisse efter separation: Hvis kun den ene ønsker skilsmisse. Her kræves som hovedregel seks måneders separation. I særlige tilfælde, fx ved vold eller utroskab, kan du søge direkte skilsmisse.

Hvad skal der tages stilling til?
Når ægteskabet opløses, skal I blandt andet tage stilling til:

• Hvem skal blive boende i boligen?
• Hvordan deles økonomi, værdier og eventuelt gæld?
• Er der grundlag for ægtefællebidrag?
• Hvad er den bedste løsning for eventuelle fælles børn – fx ift. forældremyndighed, bopæl og samvær?

Alle disse forhold kan behandles i samme forløb via Familieretshuset – og føres videre til Familieretten, hvis I ikke bliver enige.

Få hjælp til din skilsmisse
Jeg hjælper dig med at navigere sikkert gennem skilsmisseprocessen – med fokus på dine behov og børnenes trivsel. Mit mål er at skabe ro, klarhed og en tryg fremtid – både juridisk og menneskeligt.

Når forældre gå fra hinanden, kan økonomien ændre sig markant, især hvis den den ene forælder var primærforsørger i husstanden. Børnebidrag er en ordning som, sikrer at begge forældre bidrager lige meget økonomisk til barnets opvækst. Det betyder oftest at det er den forælder som barnet ikke bor ved, som skal betale børnebidrag til den anden forælder.

Hvis forældrene har aftalt deleordning, hvor barnet bor lige meget ved begge forældre, kan børnebidraget bortfalde eller nedjusteres. Familieretshuset kan hjælpe med at fastsætte bidragets størrelse, hvis forældrene ikke selv kan blive enige. Hvis den betalende forælders økonomiske situation ændrer sig væsentligt, kan bidraget revurderes. Bidragspligten kan også ændre hvis barnets bopæl ændres, eller der opstår en ny deleordning. Ansøgninger om ændring sker gennem familieretshuset.

Hvis bidraget ikke betales, kan udbetaling Danmark inddrive beløbet. Derefter kan den bidragsberettigede forælder anmode om hjælp fra myndighederne til at få udbetalt det skyldige beløb. At forstå børnebidrag kan være komplekst, men det er afgørende for at sikre barnets økonomiske stabilitet.

Retssager og juridisk bistand kan være en stor økonomisk byrde, men i visse tilfælde kan du få fri proces, hvilket betyder, at staten dækker dine advokatudgifter. Dette kan være en afgørende hjælp, hvis du står i en familieretlig sag, hvor økonomien ikke rækker til advokatbistand. Fri proces er en økonomisk støtteordning, hvor staten betaler dine omkostninger i en retssag. Det betyder at du ikke selv skal betale advokatsalær, retsafgifter eller andre omkostninger, forbundet med sagen. Den gives kun, hvis sagen er af en vis betydning, og hvis du opfylder de økonomiske betingelser.

For at kunne få fri proces skal du opfylde to hovedbetingelser:

• Økonomisk betingelse: Din indkomst må ikke overstige et fastsat beløb som opdateres årligt af myndighederne, hvis du har børn, er grænsen højere end hvis du er enlig uden børn. Den økonomiske situation vurderes på ansøgningstidspunktet.
• Sagens karakter: Sagen skal have en vis vægt, for eksempel i forbindelse med forældremyndighed, bopæl, samvær eller skilsmisse. Det er i familieretlige sager Familieretten der vurderer, om der er grundlag for fri proces.

Hvis man vil ansøge om fri proces gør man det, ved at sende en ansøgning til civilstyrelsen. De vurderer derefter om du opfylder betingelserne. I nogle familieretssager kan Familieretten bevilge fri proces direkte. Det er en mulighed at få hjælp fra en advokat til at udfylde og indsende ansøgningen.

Hvis du får afslag på fri proces, kan du i nogle til tilfælde undersøge, om du har en retshjælpsforsikring, som kan dække dine advokatudgifter.

En tvangsfjernelse eller anbringelse er en af de mest indgribende beslutninger, myndighederne kan træffe over for en familie. Det vækker stærke følelser og eventuel bekymring hos forældrene. Hvis du står i en sag angående tvangsfjernelse, eller anbringelse er det vigtigt at du kender dine rettigheder og muligheder for at få sagen vurderet og eventuelt anket.

En tvangsfjernelse sker, når kommunen vurderer, at et barn ikke trives eller er i fare i sit nuværende hjem. Det kan ske, hvis der er alvorlige problemer som omsorgssvigt, vold, misbrug eller andre forhold der påvirker barnets trivsel. Hvis disse omstændigheder gør sig gældende, kan kommunen vælge at anbringe barnet midlertidigt eller permanent, ved plejefamilie, på opholdssted eller i institution.

Hvis kommunen vurderer at et barn er i akut fare, kan de akut fjerne barnet uden forældrenes samtykke. I alle andre tilfælde skal Børn- og Ungeudvalget træffe afgørelsen, og forældrene har ret til at få sagen prøvet. Er forældrene ikke enige i beslutningen, kan sagen ankes til Ankestyrelsen.

En anbringelse kan ske frivilligt, hvis både forældrene og kommunen er enige om, at det vil være bedst for barnet at bo et andet sted i en periode. En anbringelse betyder ikke nødvendigvis, at forældrene mister alt kontakten med barnet. Der vil ofte være mulighed for samvær og kontakt.

Hvilke rettigheder har du som forældre?

• Du har ret til at blive hørt i sagen og få en begrundelse for beslutningen.
• Du har ret til en advokat, der kan repræsentere dig i sagen.
• Du kan klage over afgørelsen og få sagen vurderet i ankestyrelsen eller i retten.
• Hvis der er mulighed for det, kan du samarbejde med kommunen om en plan for, hvordan barnet kan vende hjem igen.

Hvis du står i en sag om tvangsfjernelse eller anbringelse af dit barn, er det afgørende at handle hurtigt og få juridisk rådgivning.

Hvordan indgiver man en klage?
Du skal normalt klage inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. I nogle sager, for eksempel tvangsanbringelser, kan der gælde særlige frister. Klagen sendes til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden vurderer, om de vil ændre afgørelsen. Hvis de ikke vil det, sender de klagen videre til ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vurderer sagen ud fra dokumenter og eventuelle udtalelser fra myndighederne. I nogle tilfælde vil ankestyrelsen indkalde dig til et en samtale eller et møde. Ankestyrelsen vælger enten at stadfæste afgørelsen, ændre den eller sende den tilbage til myndigheden med krav om en ny vurdering.

Hvis du ikke er tilfreds med Ankestyrelsens afgørelse, kan du i visse tilfælde an- klage afgørelsen til domstolene. Det er også en mulighed at søge fri proces, til at føre sagen videre, hvis du opfylder de økonomiske betingelser.

Få hjælp til at klage
Du har ret til advokatbistand, især i sager om tvangsfjernelse. Det kan bestemt være en fordel at få juridisk rådgivning for at sikre, at klagen er formuleret korrekt og indeholder den nødvendige dokumentation. Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, men er usikker på, hvordan du skal gribe det an, kan jeg hjælpe dig med at gennemgå din sag og udarbejde en stærk klage.

Hvis du er uenig i en afgørelse om fx. tvangsanbringelse, har du mulighed for at klage til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der behandler klager over kommunale og statslige afgørelser inden for blandt andet familieretlige sager.

Du har mulighed for at klage til ankestyrelsen, hvis du er uenige i en afgørelse som er truffet af:

• Kommunen: Angående tvangsanbringelse, støtteforanstaltninger eller økonomisk hjælp.
• Børn-og Ungeudvalget: Hvis de har truffet afgørelsen om tvangsfjernelse eller anbringelse af et barn.